Ny i en by
Forsøg på at gribe den eksistentielle ensomheds nærvær
15.08.2007
Disse første dage understreger livets grundvilkår: Jeg er basalt set alene i verdenen, og har selv ansvaret for at skabe mit fremtidige liv. Kun få chancer byder sig til - dem må man være klar til at gribe, størstedelen er potentielle og ligger lige om hjørnet, men skal aktivt mobiliseres af en selv.
Ingen kender mig, ingen vil savne mig, ingen henvender sig. Verdenen stiller mig i fuldstændig intethed, men samtidig i total frihed med alle muligheder. Det er et ubarmhjertigt, men fantastisk spil, der gør mig i stand til at komme i dyb kontakt med mig selv og folk jeg møder. Der må være en klog mand som har sagt: "Jeg handler, dermed er jeg"...
Denne grundtilstand bliver present hver gang man rystes ud af sit vandte element. Når fastgroede sociale sammenhænge, roller og forventninger løftes af ens skuldre. Det er hver gang en fantastisk mulighed for at lære sig selv bedre at kende og finde nye sider, men også for aktivt at ændre kurs og eksperimentere med identitet.
For at udnytte muligheden kræver det åbenhed for det der kommer, ærlighed over for mig selv og mod til selvkonfrontation. Jeg forsøger at møde verdenen så neutral som muligt og ikke skabe mig en identitet i kraft af mit danske liv og gerninger, men hovedsagelig i kraft af min person, temperament, samvittighed, intuition, min mavefornemmelse og mit hjerte. Sådan burde man selvfølgelig møde verdenen hver dag, men dagligdagens faste sociale sammenhænge gør dette umuligt. At frigøre sig fra sin identitet er selvfølgelig en umulig øvelse, men det er heller ikke meningen. Jeg håber blot at forsøget vil være med til at styrke min identitets rod i min personlighed, frem for i mit renomé, position, materielle ressourcer og statussymboler.
