Heraklit

… læseferie vel at mærke! De sidste mange måneder i Danmark har jeg set frem til et år i USA med virkelig tid og mulighed til fordybelse – og det ser minsandten ud til alle forhåbninger bliver indfriet! Over al forventning om man så må sige....

Den første måned har stået på over 600 siders læsning om ugen, plus afleveringer, hvilket jeg hurtigt kan se på et år vil løbe op i et pensum der svarer til hele min bachelor.

Til gengæld tyder samme fremskrivning desværre på, at jeg i samme tidsrum vil få drukket samme antal øl, som på tre halv-sløje februar-weekender på 2. semester, hvis altså ikke jeg gør noget drastisk snart...

Det handler om af livets tilbagevendende dilemmaer, om afvejningen mellem studier og sjov, mellem nu’et og fremtiden, mellem krop og intellekt. Om hvordan mål, ambitioner og forpligtigelser altid ånder en i nakken, på godt og ondt. Jeg synes altid jeg har formået at afveje de to, og føre et liv med weekend-fri, lange varme brusebade, tømmermænd og alligevel tilstrækkeligt af det seriøse. Men her finder jeg mig pludselig i en situation, hvor al min evne til behovsudsættelse kræves, dag efter dag, grænsende til selvfornægtelse.

Dagligt sætter mit behovsudsættende JEG vækkeuret, og sørger for mit magelige, menneskelige, livsnydende, dansende JEG holder snuden i sporet og er flittig. Det er et meget intensivt studieliv, med morgenløbeture ved bugten, undervisning på campus, frokostaftaler på cafe, eftermiddagslæsning i solen, fællesmiddage i kollektivet, aftenlæsning på biblioteket og weekendlæsning i sengen. Det er hårdt, men hvor er det dog spændende og privilegeret! Jeg er fuldt opslugt.

Undervisningen er fantastisk. Min personlige favorit (og tidssluger) er et master/ph.d. seminar i organisationsteori. Vi er 10 studerende, nærmest en diskussionsgruppe. Underviseren er et unikum af en gammel professor. Han kalder sin undervisning sokratisk, svarer af princip ikke på spørgsmål, men besvarer alle spørgsmål med modspørgsmål. Undervisningen er en multidisciplinær gennemgang af klassisk organisationsteori, med læsning af de store klassiske værker. Det er en fantastisk grad af abstraktion vi bliver udsat for, og samtidig afkrævet. Teorier bliver vendt og drejet i alle perspektiver. Noter og løsninger er ikke vigtige men alt handler om forståelse og evnen til refleksion. Sjældent har jeg oplevet noget så inspirerende!

Jeg tager samtidig seminar i gruppepsykologi omhandlende beslutningsprocesser, innovation og ledelse. Intime og uformelle diskussionstimer, væsentligt mere jordnære, men perfekt supplement til organisationsteorien.

I den anden ende af skalaen, på makroniveau, følger jeg forelæsninger i international politisk økonomi. En sand tour de force i udviklingen af den globale økonomi fra industrialiseringen til nu. Professoren er sand fan af den danske model, og fremhæver med halve timers interval strålende eksempler fra dette lille land mod nord med verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Det er i øvrigt en spændende oplevelse at få menneskeligt indblik i perspektivet ”os amerikanere” versus ”dem europæere”.

Rosinen i pølseenden er timer spilteori, overvejende med asiatiske medstuderende selvfølgelig. Ingen hokus-pokus, bare ren matematik, startende med kapitel 1 og frem. Det gør godt for min undertrykte og ikke helt offentligt vedkendte indre talnørd.

Der hele er selvfølgelig ikke bare skole - der kommer mere om San Fransisco's natteliv, flipperkultur og fantastiske restauranter en anden dag.

Godnat for nu...

Som min kvantefysik- og frokost-ven Emil siger:
”All work and no play makes Jack a dull boy”
(det er vist Kubrick)