A Travellerspoint blog

Aug 2007

Kontaktoplysninger

Efterhånden er jeg så etableret en mand, at jeg med stor sikkerhed kan offentliggøre mine kontaktoplysninger for det næste års tid:


Traditionel mobil:

+1 510 809 5561
jeg beholder i øvrigt stadig mit danske nummer og modtager sms'er her.

Email:
h(at)ugland(dot)dk

Mit fysiske legeme:
1608 Prince St
Berkeley
CA 94703
California
http://maps.google.com/maps?f=q&hl=en&geocode=&q=1608+Prince+St,+Berkeley,+CA+94703&sll=37.0625,-95.677068&sspn=40.59616,71.71875&ie=UTF8&ll=37.858117,-122.278047&spn=0.019822,0.035019&z=15&iwloc=addr&om=1

Virtuelt:
Find mig derudover på Skype, MSN, Facebook og LinkedIn

.

Posted by Emanuel69 1:53 AM Archived in USA

Kollektivhistorien - helt fra begyndelsen...

-17 °C

Er lige vågnet op i mit værelse i vores nye kollektiv. De sidste dage har været kaotisk indholdsrige. Der er fantastisk lys i værelset, med morgensol ind ad det ene vindue, og eftermiddagssol fra ovenlysvinduet.

De sidste 4 år har jeg delt min lejlighed i København med forskellige folk. Det har været dejligt at dele hverdag, opvask og køleskab med andre, og samtidig utroligt lærerigt. Det at bo sammen med andre har flyttet mig som menneske, hen mod en tilstand af mindre egocentrisme og mod højere grad af tolerance. Jeg finder glæde og mening ved i højere grad at prøve at give slip på egoistiske bekymringer om mine egne behov, og fokusere på relationerne til de mennesker jeg omgås.

Jeg har i lang tid haft lyst til at bo tæt sammen med flere mennesker - i kollektiv må det vel hedde. Og hvad var så mere oplagt end at gøre dette i hippie-byen San Francisco?!

Jeg luftede i juni ideen til Jimmie som læser psykologi og også er udvekslingsstuderende fra København. Vi var til info-møde sammen, og havde umiddelbart god kemi.

Da jeg kom til San Francisco for 2 uger siden, fandt jeg som det første huset på Prince Street i Berkeley (det har jeg vist skrevet om), og har siden da blot ventet på at kunne overtage det. Imens har jeg boet forskellige steder i San Francisco downtown.

Tirsdag sidste uge ankom Jimmie. Vi havde sat annonce på nettet hvor vi søgte samboer, og fået respons fra omkring 100 mennesker - meget priviligeret situation... Onsdag, torsdag og fredag tilbragte vi på cafe hvor vi mødes med udvalgte emner for at se hvordan forventninger, behov og kemi passede sammen. En lidt sjov situation at skulle vælge mellem folk på den måde, men i virkeligheden ikke så svært. Efter de første 2 minutter ved man om det er hot eller not. Sådan er det med så meget...

Jeg befinder mig rigtig godt sammen med Jimmie. Intelligent, velovevejet og hvilende i sig selv, er han et godt modstykke til mit altid fremadfarende og spontane jeg. Det har været spænde og sjove dage med gode diskussioner og mange kopper kaffe.

Resultatet er 3 fantastiske samboer. Torsdag fandt vi Karin, der kommer fra det sydlige Califonien og læser antropologi. Fredag Flora fra Holland, der læser Kunsthistorie og Keina fra Spanien der læser etniske studier. Samme aften flyttede vi ind i huset, uden at eje så meget som en gaffel...

Weekenden er brugt på at finde gamle møbler på gaderne, ting på loppemarked og meget kreativ/primitiv madlavning. Nu er huset så småt ved at fungere. De næste par dage skal der snakkes "kollektiv-snak" om rengøring, fællesmad og alt det der... Er virkelig glad - er overbevist om det bliver et fantastisk sted at bo!

DSC00261.jpg

DSC00327.jpg

havemiddag..ama_lav.jpg

Posted by Emanuel69 1:25 AM Archived in USA

4WD til ære og værdighed

-17 °C

Jeg kan nu med god samvittighed gå i seng som ejer 4-hjulstrækker.

Både bjerggear L1 og L2 har været brugt flittigt i dag! Tog med Alva og Malene toget under bugten til Berkeley, videre med bilen af motorvejen nordpå, broen over bugten til foden af Mountain Tamalpais, snoede os op til toppen hvor vi lavede picknick og så solnedgang med udsigt over hele bay area og dets spredte 7 millioner indbyggere.

DSC00180.jpg

DSC00176.jpg

DSC00189.jpg

Posted by Emanuel69 3:46 PM Archived in USA

Chevrolet Blazer 1976

Er i dag blevet den lykkelige ejer af kæmpe Chevrolet 4x4 wheel drive. Tankerne havde ellers sværmet om en gammel cabriolet a la Mustang, men med kommende indflytning i tomt hus, lod jeg alligevel et gran af fornuft råde... - men også kun et gran

Stor som bare pokker, men med sine 5,7 liters V8'er en helt særlig lyd og charme. Mekanisk i topform, og kan tåle at blive brugt - træt i lakken så ikke en bil jeg behøver være øm over, hvilket er befriende...
- Nymalede vægge, pudsede biler og hvide sofaer giver kun en ondt i maven og beskæftigelse om søndagen, hvilket jeg forsøger at holde på et minimum til fordel for mere essentielle ting i livet som 8 timers søvn hver nat og læsning i solskinsvejr

DSC00151.jpg

Posted by Emanuel69 2:41 PM Archived in USA

8 nætter og 6 senge....

-17 °C

Torsdag morgen... Mine 8 nætter i San Francisco har indtil videre inkluderet 6 forskellige senge. Umiddelbart lyder det nok mere lystigt end reelt tilfældet (hæ hæ) Det har været en oplevelse der har ført mig vidt rundt i byen - men et logistisk mareridt.

Startede ud på hostal i downtown, overbooket med backpackere grænsende til det groteske. Hver morgen flyttede jeg værelse sammen en fjerdel af de andre beboere seng for at få hostallets brikker til at gå op (heraf kommer de første 4 senge). Opholdet inkluderede bekendskab med 20-årige rejsende fra hele verdenen, og et par festlige aftener i byen.

Forelskede mig de første dage hurtigt i hippie-kvarteret omkring Haight Street. Fantastisk spraglet og kreativt gadebillede, og menneskene ditto. Ingen hostals her, men fandt til gengæld et syret lokalt gammelt herberg. Mere en oplevelse end fornøjelse, men et bekendskab med menneskeskæbner og et værdifuldt indblik i det amerikanske samfunds mangfoldige veje til marginalisering og social de-route.

Malene, en pige jeg tidligere var faldet i snak med i metroen, tilbød mig at komme og bo i deres kollektiv i hjertet af Mission - bydelen er et stort spraglet miks af kunstnere, punkere og prostituerede, mexikansk fastfood, grafitti og genbrugsbutikker. Som jeg træder ind af døren, møder jeg ved Gud Alva fra København, som bor i kollektivet!

Her bor jeg nu, i gammelt ombygget warehouse sammen med fantastiske skøre og skæve mennesker, får indblik i det veganske køkken og hvordan man fanger lus i en gryde med vand ved hjælp af sterinlys.

DSC00127.jpg
(Alva)

DSC00160.jpg

DSC00213.jpg

Posted by Emanuel69 2:34 AM Archived in USA

Hænger ud

Livet som det former sig i store træk...

- sover til jeg vågner - nogen gange lidt længere.
- løber rundt i byens kvarterer - morgenerne er kølige og mennesketomme.
- bruger dagen på cafeer med kaffe og gratis wi-fi internet. Kigger bilannoncer.
- nyder eftermiddagssolen, drikker smoothies og falder i snak med folk.
- udvider min gastronomiske horisont - dyre supermarkeder og billige restauranter tvinger mig til at leve et komfortabelt liv.

Posted by Emanuel69 11:05 AM Archived in USA

Ny i en by

Forsøg på at gribe den eksistentielle ensomheds nærvær

Disse første dage understreger livets grundvilkår: Jeg er basalt set alene i verdenen, og har selv ansvaret for at skabe mit fremtidige liv. Kun få chancer byder sig til - dem må man være klar til at gribe, størstedelen er potentielle og ligger lige om hjørnet, men skal aktivt mobiliseres af en selv.

Ingen kender mig, ingen vil savne mig, ingen henvender sig. Verdenen stiller mig i fuldstændig intethed, men samtidig i total frihed med alle muligheder. Det er et ubarmhjertigt, men fantastisk spil, der gør mig i stand til at komme i dyb kontakt med mig selv og folk jeg møder. Der må være en klog mand som har sagt: "Jeg handler, dermed er jeg"...

Denne grundtilstand bliver present hver gang man rystes ud af sit vandte element. Når fastgroede sociale sammenhænge, roller og forventninger løftes af ens skuldre. Det er hver gang en fantastisk mulighed for at lære sig selv bedre at kende og finde nye sider, men også for aktivt at ændre kurs og eksperimentere med identitet.

For at udnytte muligheden kræver det åbenhed for det der kommer, ærlighed over for mig selv og mod til selvkonfrontation. Jeg forsøger at møde verdenen så neutral som muligt og ikke skabe mig en identitet i kraft af mit danske liv og gerninger, men hovedsagelig i kraft af min person, temperament, samvittighed, intuition, min mavefornemmelse og mit hjerte. Sådan burde man selvfølgelig møde verdenen hver dag, men dagligdagens faste sociale sammenhænge gør dette umuligt. At frigøre sig fra sin identitet er selvfølgelig en umulig øvelse, men det er heller ikke meningen. Jeg håber blot at forsøget vil være med til at styrke min identitets rod i min personlighed, frem for i mit renomé, position, materielle ressourcer og statussymboler.

Posted by Emanuel69 4:16 AM Archived in USA

Dag #3

Fantastisk!

3. gang er lykkens gang... Trådte ind af døren og vidste det var her jeg skulle bo!

Her er ingen hvide vægge (eller naboer) og heller ikke nyslået forhave, men her vidner om liv og mennesker - og det kan tåle at blive brugt. Der er hampplanter og bålplads i baghaven og sofa med aftensol på verandaen.

Huset har vist ikke helt samme appel på andre lejere - mit held!

Skal indbetale depositum i morgen - krydser fingrer for alt går glat.

hus.jpg
DSC00048.jpg
DSC00037.jpg

De nuværende lejere inviterede på bbq, øl, guitar m.m. ved bålet... Jeg føler mig forpligtiget til at holde gode traditioner i hævd.

Posted by Emanuel69 8:03 PM Archived in USA

Multikulturalitet

Ting er bare mere eksplicitte her - sikkert en naturlig følge af at ingen kan tage noget for underforstået eller man kan forudsætte fælles tolkning af signaler/symboler/begreber.

Som illustration:DSC00004.jpg

Posted by Emanuel69 4:59 PM Archived in USA

Dag #2

-17 °C

Dagens nedtur:
Har for alvor kastet mig ud i boligmarkedet i dag - det er mildest sagt hektisk! Alt der ligger bare tilnærmelsesvis tæt på campus er dobbelt så dyrt og bliver revet væk. Her er ingen kære mor! Har været ude og kigge på kæmpe villa til $5.500 om måneden, ikke til at betale og helt uden ånd...

Dagens optur:
Er nu den glade ejer af brugt rød mountain bike. Har stædigt kæmpet mod bakkerne, med svedig ryg som resultat - ikke praktisk... Det er fristende at købe en bil!

DSC00020.jpg

Posted by Emanuel69 3:46 PM Archived in USA

(Entries 1 - 10 of 13) Page [1] 2 » Next