Travel Blogs by Travellerspoint

Kollektivhistorien - helt fra begyndelsen...

-17 °C

Er lige vågnet op i mit værelse i vores nye kollektiv. De sidste dage har været kaotisk indholdsrige. Der er fantastisk lys i værelset, med morgensol ind ad det ene vindue, og eftermiddagssol fra ovenlysvinduet.

De sidste 4 år har jeg delt min lejlighed i København med forskellige folk. Det har været dejligt at dele hverdag, opvask og køleskab med andre, og samtidig utroligt lærerigt. Det at bo sammen med andre har flyttet mig som menneske, hen mod en tilstand af mindre egocentrisme og mod højere grad af tolerance. Jeg finder glæde og mening ved i højere grad at prøve at give slip på egoistiske bekymringer om mine egne behov, og fokusere på relationerne til de mennesker jeg omgås.

Jeg har i lang tid haft lyst til at bo tæt sammen med flere mennesker - i kollektiv må det vel hedde. Og hvad var så mere oplagt end at gøre dette i hippie-byen San Francisco?!

Jeg luftede i juni ideen til Jimmie som læser psykologi og også er udvekslingsstuderende fra København. Vi var til info-møde sammen, og havde umiddelbart god kemi.

Da jeg kom til San Francisco for 2 uger siden, fandt jeg som det første huset på Prince Street i Berkeley (det har jeg vist skrevet om), og har siden da blot ventet på at kunne overtage det. Imens har jeg boet forskellige steder i San Francisco downtown.

Tirsdag sidste uge ankom Jimmie. Vi havde sat annonce på nettet hvor vi søgte samboer, og fået respons fra omkring 100 mennesker - meget priviligeret situation... Onsdag, torsdag og fredag tilbragte vi på cafe hvor vi mødes med udvalgte emner for at se hvordan forventninger, behov og kemi passede sammen. En lidt sjov situation at skulle vælge mellem folk på den måde, men i virkeligheden ikke så svært. Efter de første 2 minutter ved man om det er hot eller not. Sådan er det med så meget...

Jeg befinder mig rigtig godt sammen med Jimmie. Intelligent, velovevejet og hvilende i sig selv, er han et godt modstykke til mit altid fremadfarende og spontane jeg. Det har været spænde og sjove dage med gode diskussioner og mange kopper kaffe.

Resultatet er 3 fantastiske samboer. Torsdag fandt vi Karin, der kommer fra det sydlige Califonien og læser antropologi. Fredag Flora fra Holland, der læser Kunsthistorie og Keina fra Spanien der læser etniske studier. Samme aften flyttede vi ind i huset, uden at eje så meget som en gaffel...

Weekenden er brugt på at finde gamle møbler på gaderne, ting på loppemarked og meget kreativ/primitiv madlavning. Nu er huset så småt ved at fungere. De næste par dage skal der snakkes "kollektiv-snak" om rengøring, fællesmad og alt det der... Er virkelig glad - er overbevist om det bliver et fantastisk sted at bo!

DSC00261.jpg

DSC00327.jpg

havemiddag..ama_lav.jpg

Posted by Emanuel69 01:25 Archived in USA

Email this entryFacebookStumbleUponRedditDel.icio.usIloho

Table of Contents